MASTERING

OplOAD TRACK

Opload dit mix med det samme, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Daniel Nayberg

MASTERING ENGINEER

Daniel har optur over alle aspekter af musikken, og er rundet af 20 års erfaring i musikbranchen som både tekniker, arrangør, artist og underviser.

Som live lydtech har han bl.a. arbejdet for Gimle, Smukfest, Musik i Lejet, Bas Under Buen og en lang række små festivaler, samt forskellige bands (herunder GRETA og WATWFTCTKI). Han har også medstiftet og drevet lydkompagniet INSP Sound og kørte i nogle år undergrundsspillestedet Badestuen.

Som underviser har han bl.a. været ansat på den Ableton-certificerede elektroniske musikskole Rumkraft, ligesom han på Den Rytmiske Højskole var central ift. at nytænke Musikproduktion-hovedfagslinjen, hvor han underviste som hovedfagslærer og gennemrenoverede analogstudiet.

Som arrangør har han medstiftet og drevet en række mindre festivaler, herunder det nuværende Surround Festival og Ild I Gilden.

Han har samtidig bidraget til etableringen af Elektronisk Musik Danmark og siddet i Musikbyudvalget i Roskilde Kommune.

Som artist har Daniel været involveret i en række projekter, senest det Steppeulv-nominerede og internationalt turnerende band Meejah. Han nyder desuden at spille live improviseret elektronisk musik på modular synths.

Daniels nyeste passion er mastering, som han bruger langt hoveddelen af sin energi på at dygtiggøre sig i.

“Super let og sjov proces. Daniel tog mine ideer til sig og arbejdede ud fra dem med sine egne tilføjelser.
Jeg fik min musik tilbage præcis som jeg gerne vil have det skal lyde.”

— Carl Kofoed

“Dygtige, venlige, hurtigt-svarende og nemme at samarbejde med. Meget glad for resultatet!”

— Aksel Nathan Harbsmeier

“Virkelig kompetente mennesker og en rigtigt god oplevelse at arbejde på musik sammen med dem! Kan anbefales :)”

— Julie Evers Finnemann