Bliv sponsoreret af BlipBlop Studio

Hvert halve år søger vi tre producere, som får rabat på studieleje, uddannelse, netværk og fordele ift. studiets læringstilbud. Sammen med os kommer man til at lære om studieteknik og får mulighed for at arbejde i studiet til en reduceret sats. Vi lægger vægt på at vælge unge, lokale producere, som har gang i spændende musikprojekter, som gerne vil lære noget nyt og som gerne vil sætte sit eget præg på studiets indhold. Vi har et særligt fokus på elektronisk musik og hiphop.

Vores sponsoreret producer-forløb varer i 6 måneder. Vi stræber efter altid at have tre sponsorerede producere, så der er mulighed for at sparre med og lære af hinanden. Vi åbner typisk for ansøgninger i maj (til efterårsforløb) og november (til forårsforløb).

Det får man som sponsoreret producer:

  • Reduceret pris på leje af studiet og dets udstyr (100kr/t - 500kr/dag)

  • En mini-uddannelse i studieteknik og hybrid-setups

  • Førsteret til pladser til studiets læringstilbud, herunder masterclasses

  • Mulighed for at netværke med studiets øvrige tilknyttede producere

  • Mulighed for at være featured her på hjemmesiden og studiets SoMe

  • Et skulderklap på CV’et

Det forventer vi af dig:

  • At du brænder for musikproduktion

  • At du vil bruge studiet aktivt og har masser af gåpåmod

  • At du vil bidrage til indholdet på vores SoMe-platforme

SPONSOREREDE PRODUCERE F2024

Nikolai Christensen

Nikolai Serge Christensen er 21 år gammel og går under kunstnernavnet Serge. Nikolai har igennem mange år arbejdet med at producere musik, og den store drøm har altid været at udgive egen musik en dag. Nu er tiden inde. Nikolai har lært en masse om sangskrivning, produktion, stemmeføring og meget mere - og har samlet nogle gode mennesker omkring Serge-projektet. Sammen har de udarbejdet tre singler, og har meget mere i vente.