OM OS


OM STUDIET

BlipBlop Studio blev til under den første corona-nedlukning i foråret 2020, hvor vi gennemrenoverede lokalet og rykkede ind. Vores mission er at tilgængeliggøre musikteknologi og professionelle rammer for alle. Derfor drives studiet efter socialøkonomiske principper, hvor overskud geninvesteres i almennyttige og sociale formål - i vores tilfælde gratis eller billige masterclasses, meetups, undervisning og andre community-aktiviteter.

Ambitionen er at tilbyde adgang til dét, som du ikke har derhjemme: Top-of-the-line gear, et akustisk velreguleret rum og dygtige teknikere. Hos os kan du fx indspille gennem en 100% dansk-designet og dansk-produceret signalkæde med grej fra bl.a. Tube-Tech, DPA, Gyraf, Elberg, GOLY, TC Electronic, Dynaudio, pV Elektroakustik m.fl.

Det har været vigtigt for os at skabe et studie, som man instinktivt har lyst til at opholde sig i og arbejde i. Derfor har vi bl.a. prioriteret ikke at dele rummet op i små seperate kontrol- og indspilningsrum, men har beholdt den mere åbne, behagelige fornemmelse som ét stort rum giver.

Vores fokus er på at kunne komme hurtigt fra idé til udførsel, så alt udstyr står klar til brug og er forbundet til et normaliseret krydsfelt. Det er plug’n’play.

På udstyrsfronten har vi prioriteret nøje udvalgte analoge maskiner og indspilningsgrej af meget høj kvalitet. Det sikrer lydkvalitet i verdensklasse både ind og ud af computeren. Se grejliste her.


HVEM ER VI

Daniel Nayberg

Daniel elsker at arbejde med alle aspekter af musikken, og er derfor både underviser, producer, tekniker, arrangør og musiker. Han har undervist bl.a. i Lydproduktion på Den Rytmiske Højskole, producerer for/spiller i bandet Meejah, har medstiftet Elektronisk Musik Danmark, har medskabt INSP Sound, er formand for Ild I Gilden Festival og er involveret i et utal af andre initiativer.

Daniel arbejder både med indspilning af fysiske instrumenter og vokal, elektronisk produktion, mix, mastering og undervisning.

Daniel arbejder primært i Ableton Live.

Rasmus Fisker

Med en baggrund som live lydtekniker og klassisk trompetist har Fisker en god sans for balance og dynamik i musikalske arrangementer, både live og i øveren. Han kan derfor hjælpe med generel vejledning omkring komposition og opbygning af produktioner, samt hjælpe med at strukturere indspilningsplaner på baggrund af de behov der måtte være.

Fisker arbejder primært med indspilning af fysiske instrumenter og vokal.

Fisker arbejder primært i Logic Pro X.


REFERENCER

Lyt til musik som vi har været med til at producere, indspille, mixe og/eller masterere.