STUDIET

BlipBlop Studio er bygget til at gøre vejen fra idé til færdigt track så enkel som muligt. Alt udstyr står klar, forbindelserne er sat op, og studiet er designet til både produktion, indspilning, mixing og mastering.

Vi kombinerer nøje udvalgt analogt gear med moderne workflows og professionelle lytteforhold.

GREJLISTE

Vi elsker godt grej, og har prioriteret at have udstyr fra allerøverste hylde, så du kan være sikker på at få det bedst mulige resultat. Herunder kan du læse om det grej, som studiet rummer. Alt udstyr er til rådighed uden yderligere beregning, hvis du booker en session hos os - uanset om det er indspilning, mixing, mastering eller studieleje.

Der tages forbehold for at udstyr kan være utilgængeligt pga. reparation, udlån eller lign. samt at vi løbende skifter udstyr ud efter behov.

LÆS OM VORES MIXERPULT

Faciliteter

BlipBlop Studio er bygget som et multifunktionelt enkeltrums-lydstudie, der både kan anvendes til indspilning, produktion, mix og mastering. Vi er gået efter en “gylden mellemvej” ift. akustik, så rummet er behageligt men ikke helt dødt.

Her får man adgang til grej, som man normalt kun finder i langt dyrere studier. Vi har en særlig kærlighed til dansk og håndbygget udstyr, og vi designer også egne studiemaskiner i samarbejde med Elberg-ELT.
Vi elsker desuden synths og har et spændende arsenal til den kræsne producer.

Alt udstyr er forbundet til et normaliseret krydsfelt, så man kun behøver at tænde for strømmen for at være i gang. Vi går op i brugervenlighed og alting er derfor sat logisk op og designet til at være let at forstå. Vi har tilmed lavet en række guides til hvordan studiet bruges. Alt grej er tydeligt markeret, så det er let at komme i gang.

Detaljer

  • Grej fra top producenter som Tube-Tech, Neumann, Neve, Gyraf, DPA, Shadow Hills, Elberg-ELT m.v.

  • Industry standard software inkl. Logic, Ableton, Oeksound, Soundtoys, Izotope, Waves, AutoTune, Melodyne etc.

  • Mulighed for 24 kanalers indspilning på samme tid (16 preamps)

  • Akustikreguleret lokale med topprofessionel monitorering inkl. room correction

  • Ingen støjgrænser uden for normal arbejdstid

  • Adgang til alt grej ved alle bookings

  • Gratis WiFi

  • Vinduer med masser af dagslys

  • 5 min. gå-afstand fra Roskilde Station

  • 2 timer gratis parkering v. Tinghusvej eller Føtex

  • Kørestolstilgængeligt via lift (kræver aftale)