Laura Dalum-Hansen

BlipBlop Studio tilbyder residencies til artister og producere, der arbejder med elektronisk og urban musik. Vores residencies varer i op til 1 uge, hvor man får anledning til at fokusere intensivt på sit musikalske projekt i en afgrænset periode, og nyder godt at studiets gode beliggenhed, udstyr og forhold.

Den danske rapper Laura Dalum-Hansen aka Slalum har været resident i studiet i en periode.


Hvad var din yndlingsting ved studiet?
Jeg er enormt glad for rummet, de varme farver, lysindfaldet og selvfølgelig at det ligger på skønne INSP, hvor jeg købe en kop kaffe og møde de skønne mennesker der er der. Selve studiet har også virkelig lækre facilliteter og jeg er især glad for Neve 1073 spx'en som jeg indspiller igennem, - jeg synes den lyder fantastisk crisp og passer godt til min stemmeindspilning.

Hvordan brugte du din tid i studiet?
Jeg brugte den til at sangskrive, producere og indspille, og den store skærm giver et fantastisk overblik.

Hvad skal dét, du arbejdede på, bruges til?
Jeg arbejder på min næste EP, og færdiggøre de første singler jeg gerne vil udgive.

Er der opstået noget uventet i processen – teknisk eller kreativt?
Ja, jeg synes blipblop danner ramme for at man kan både give plads til motiviationen fordi alt bare kører så lækkert, men også til opgivethed når det ikke lige flower. Jeg har dog haft de bedste flowstate oplevelser i BlipBlop.

Hvordan påvirkede omgivelserne og udstyret dit arbejde?
For det positive. Herudover kan jeg godt lide man af og til kan lytte til regionaltoget kører forbi. Blipblop føles som et enormt autentisk sted at dyrke sin musik, samt de millioner af synthesizer og preamp muligheder og sammensætninger, jeg endnu ikke har dyrket nok.

Efterlader du noget i studiet til fremtidige residents?
Du kan tro jeg kommer tilbage med en Slalum dekoration til studiet!

Hvor kan man følge dit arbejde eller høre det færdige projekt?
Søg på Slalum. Du kan finde det på alle dine streamningstjenester og sociale medier.

Har du et råd til andre producere, der får et residency her i fremtiden?
Udnyt miljøet omkring dig, inviter folk du lige møder under en pause ind og få øre på hvad du laver. Og hvis du har mulighed for det så smid din dumme telefon langt langt væk mens du bruger din tid i denne lille perle<3

Previous
Previous

Noah Mbizo

Next
Next

Tendo Herbst