Tendo Herbst
BlipBlop Studio tilbyder residencies til artister og producere, der arbejder med elektronisk og urban musik. Vores residencies varer i op til 2 uger, hvor man får anledning til at fokusere intensivt på sit musikalske projekt i en afgrænset periode, og nyder godt at studiets gode beliggenhed, udstyr og forhold.
Den danske producer Tendo Herbst, som bl.a. er uddannet fra RMC, har været resident i studiet i en periode.
Hvad var din yndlingsting ved studiet?
Hvor nemt og hurtigt det var at koble til og benytte studiet
Hvordan brugte du din tid i studiet?
Jeg arbejdede på et pilotafsnit af en tv serie samt en plade med Natasha Imani. Brugte Neumann-mikrofonen til at indspille nogle foley-lyde og hardware gear til at processere nogle stems.
Hvad skal dét, du arbejdede på, bruges til?
Natasha Imani-pladen skal udgives næste år - pilotafsnittet skal bruges til pitch, så der kan komme funding til en hel tv serie.
Er der opstået noget uventet i processen – teknisk eller kreativt?
Faktisk ikke rigtig - det hele var meget smooth.
Hvordan påvirkede omgivelserne og udstyret dit arbejde?
Det gjorde det nemt at have lyst til at gøre ting. Normalt bruger jeg meget soundlibraries til at finde lyde til film. Her var det i nogle tilfælde nemmere og bedre selv lige at indspille de foley-lyde jeg skulle bruge.
Efterlader du noget i studiet til fremtidige residents?
Ikke i denne omgang.
Hvor kan man følge dit arbejde eller høre det færdige projekt?
Instagram: @tendoherbst @NatashaImani
Har du et råd til andre producere, der får et residency her i fremtiden?
Lav en god plan for hvilket projekt du vil have med ud og forsøg at færdiggøre planen. Planlæg så du har lange hele dage, hvor der også er tid til at eksperimentere.