Unik analog lyd: DR P3’s gamle mixerpult nu hos BlipBlop Studio
Hos BlipBlop Studio kan du nu indspille og mixe dine tracks gennem et stykke dansk radiohistorie: En håndbygget Elberg BC15 mixerpult, der i årene 2002–2008 sendte DR P3 ud til hele Danmark. Pulten er netop kommet tilbage fra service hos Elberg selv, hvor vi ikke har sparet på noget ift. at få den til at spille 100% igen. Samtidig er pulten blevet special-modificeret til at passe præcis til BlipBlop Studios workflow.
Hvorfor det betyder noget for dig som producer
Analogt signal i topkvalitet – DR stillede ekstremt høje krav til deres udstyrs signalvej og robusthed. Denne pult blev specialbygget i Danmark af legendariske Elberg‑ELT med top-shelf komponenter som Lundahl‑trafoer og Elbergs MP2/MP8‑preamps, som sidder i rigtig mange af de store danske studier.
Modulopbygget fleksibilitet – Du har adgang til op til 8 mono mic‑kanaler og 4 stereo line‑kanaler, som både kan bruges til recording og mixing afhængig af hvordan pulten indstilles. Kombineret med return-indgange betyder det, at du kan mixe op til 21 spor fra DAW gennem pulten på én gang.
Studio‑workflow – Direct outs, zero‑latency analog monitoring, talkback-system, EQs på alle kanaler, 5 sends og monitorsektion giver mulighed for ekstremt fleksibel routing og sikrer at du kan få erfaring med reel analog-mixing og hvordan signalveje og workflow er i de store analogstudier.
Hands on på din lyd – Der sker noget, når man mixer med hænderne og interagerer med et fysisk objekt i stedet for at stirre på en skærm. Oplev hvordan du kommer til at lytte på en helt anden måde, når kroppen aktiveres mere i mixfasen.
Test pulten i praksis
Hvis du er spændt på hvordan analog eller hybrid mixing foregår, hvis du vil indspille/mixe gennem signalkæder af uhørt høj kvalitet - eller bare vil nørde fedt gear - så tag fat i os eller kom forbi til nogle af vores community-aktiviteter.